I anledning af I anledning af Hendes Majestæt Dronning Margrethe II’s 80-års fødselsdag har vi lavet en model af dronningens eget palads på Amalienborg i København. Modellen er håndlavet af bæredygtigt træ, produceret i Danmark, og forestiller paladset, som kan samles på mange forskellige måder.
Amalienborg er skabt som et kunstværk og et puslespil. De 8 håndlavede byggeklodser kan sættes sammen, så de danner Amalienborg, men kan også bruges til at bygge alle mulige fantasibyer og arkitektoniske skulpturer.
Vi håber, at Deres Majestæt, børnene og børnebørnene vil få glæde af dette puslespil og byggesæt, og at det vil give dem en masse ganske nytteløse, men fantasifulde og legesyge oplevelser.














