SCENER FRA HERLUFSHOLM
GAVE TIL AFGANGSELEVER
En bevægelig skulptur, der åbner op for nye perspektiver, med forankring i den oprindelige arkitektur . Herlufsholm Skole, der blev grundlagt i 1565 emmer af historie. De gamle, markante bygninger udstråler en soliditet og værdighed, der signalerer, at her bliver der værnet om traditionerne imod tidernes omskiftelighed. Arkitekturen signalerer en respekt for traditionen, hvor historiske lag fletter sig ind og ud af hinanden.
"DET ER MED STOR FORNØJELSE, AT VI HAR SAMARBEJDET MED KOLEKTO OM SCENER FRA HERLUFSHOLM. DET ER EN GAVE, VI TIL BÅDE TRANSLOKATION OG DIMISSION HAR GIVET TIL UDVALGTE ELEVER, OG DEN BESTÅR AF OTTE SILHUETTER AF BYGNINGER FRA HERLUFSHOLM SOM KOLEKTO HAR TEGNET TIL OS"
Mikkel Kjellberg, rektor Herlufsholm
Vi har i samarbejde med Rektor, Mikkel Kjellberg, udvalgt en række facademotiver fra Herlufsholm skole, der kan bygges sammen, som silhuetter på kryds og tværs af hinanden.
Silhuetterne, med brudstykker af Herlufsholms forskellige facader, tager udgangspunkt i skolens oprindelige arkitektur. Når facaderne flettes sammen på nye måder, opstår nye scener og perspektiver, som en bevægelig skulptur, der åbner og forandrer sig. De nye strukturer, der opstår når facaderne bygges sammen på nye måder er således forankret i den oprindelige arkitektur. Hermed er den karakteristiske stemning og Herlufsholmske atmosfære altid genkendelig når nye sammensætninger formes ud af de oprindelige strukturer.
Skulpturen er håndlavet i Danmark, af bæredygtige materialer.
Bygningens silhuetter kan stå som et dekorativt objekt i hjemmet, som en kærlig hilsen fra Herlufsholm og et minde fra tiden på en af Danmarks ældste skoler.
Har du, din organisation eller virksomhed et særligt ønske til et skræddersyet produkt du ønsker at vi skal designe? Så send en mail til: info@kolekto.dk
SE SILHUETTER AF BYER OG BYGNINGER FRA VORES FASTE KOLLEKTION HER